Tailormade by Dolphin
Vi ønsker at være erhvervslivets bedste samarbejdspartner og i tæt dialog skabe helt unikke oplevelser for jeres medarbejdere og gæster.
Derfor har vi skabt brandet: “Tailormade by Dolphin”
Vi vil gerne stå for jeres næste reception, kunde- eller personalearrangement – både hvis I ønsker at komme ud af jeres vante rammer og besøge os, eller hvis I ønsker, at vi skal rykke ind i jeres lokaler og stå for alt fra bordopdækning, mad, servering og opvask.
På den måde kan I holde arrangementet hos jer selv – men læne jer tilbage og nyde oplevelsen. For vi skal nok sikre, at dagen klapper fra start til slut. Det eneste, I skal stå for, er det gode humør og nogle dejlige gæster. Hos os kan vi skabe unikke rammer for alt fra 6 til 450 personer.
Firmaarrangementer
Skal dit næste firmaarrangement være en god blanding af fagligt indhold, socialt samvær og sjove aktiviteter? Så er Dolphin Hotel Herning det ultimative valg.
Vores mange forskellige lokaler er ideelle til møder, foredrag og konferencer, mens området omkring os indbyder til aktiviteter i det fri. Vores dedikerede team sidder klar til at skræddersy jeres arrangement, så det bliver præcis, som I ønsker det.
Kultursponsorater
Vi skræddersyer en kulturpakke der passer til virksomhedens størrelse og medarbejderstab. Med cirka 90 kulturarrangementer årligt tilbyder vi et bredt udvalg. Kulturpakken inkluderer ofte en social dimension, som kan bruges i virksomhedens ESG-regnskab. Giv dine medarbejdere gode oplevelser, styrk din ESG, og opnå store fordele som kulturpartner hos Dolphin Familien.
I Dolphin Garage vil vi lave mellem 36 og 50 musikarrangementer årligt, samt fester og receptioner. Derudover har vi vores populære Dolphin Festival ved Hotel Herning og en række events på Dolphin Hotel Herning. Vi støtter aktivt Selvhjælp Herning og arrangerer årligt flere events, der styrker vores og vores partners ESG.
Tag fat i os, så skræddersyer vi den perfekte pakke.
PRIVATE DINING
Vi stræber efter at skabe mindeværdige gastronomiske oplevelser – ikke kun i vores lokaler, men også hos jer. Private Dining er en eksklusiv oplevelse, hvor vores talentfulde kokke forener de fineste råvarer i smukt præsenterede og velsmagende retter, hvilket skaber en personlig og nærværende oplevelse, som I vil glæde jer til og mindes.
MØDER, RECEPTIONER OG KONFERENCER
Fra intime møder til arrangementer med op til 450 deltagere.
På Dolphin Hotel Herning sætter vi gerne rammerne for dit næste arrangement – uanset om det er møde, konference, kursus, udstilling, reception eller noget helt andet, du har planer om. Her kan du forvente inspirerende rammer, god mad, professionel drift og god logistik.
Hold dit næste arrangement i skønne omgivelser med gode muligheder for parkering, så dine gæster ikke skal bekymre sig om noget.
Med 170 gode 3-stjernede værelser i Herning kan vi sørge for en god nats søvn. En overnatning hos os inkluderer altid en lækker morgenmad.
Vores dedikerede team sidder klar til at skræddersy jeres arrangement, så det bliver præcis, som I ønsker.
Vi sætter en ære i at være fleksible, nytænkende og frem for alt at gøre gæsten tilfreds og glad.
Vi ligger lige ved motorvejen (afkørsel Birk), som nabo til Bilka og Herning Centret. Har gratis parkering.
Engdahlsvej 14-16
7400 Herning
0045 97221522
www.dolphinherning.dk