Jakob Trolle og Hula Hula (23. – 25. maj 2025)
Jakob Trolle er en lokal musiker der underholder med sit sangrepertoire, mens han spiller de velkendte melodier på sin guitar. Jakob er faktisk et helt lille bigband, når først han indtager scenen, og hurtigt er dansegulvet fyldt.
Hula Hula er ikke bare et tribute band der rammer Bamses Venner godt. De har også studeret hvordan Bamse selv lavede sjove versioner af sine fantastiske numre og implementeret det i repertoiret, når de spiller live. Det gør Hula Hula meget levende og til en unik konstellation, som er en hyldest til en Danmarkshistoriens største popsangere gennem flere årtier.
Hula Hula har efterhånden spillet mange gange på Dolphin og kalder det deres lokale yndlingsspillested. Og det er det garanteret fordi stemningen altid er helt i top, når de sjove og dygtige musikere gæster Dolphin.