Fede Finn & Funny Boyz Trio og Carøe & Guldholdet (29. – 31. jan. 2027)
Glæd dig til en weekend med musik, stemning og gode oplevelser
En weekend på Dolphin Hotel Herning samler det bedste af det hele – god mad, live musik og masser af stemning. Her er der tid til at slappe af, nyde hinandens selskab og lade musikken samle os. Fredag og lørdag byder på koncerter med Fede Finn & Funny Boyz Trio og Carøe & Guldholdet – to aftener med velkendte hits, energi og den særlige Dolphin-stemning.
Early booking rabat på kr. 150,- gældende til og med 15. oktober.
Weekendprogram
Fredag:
Kl. 15:00 Check in
Kl. 15:00-16:30 Velkomst kaffe og kage
Kl. 19:00 2-retters menu
Kl. 21:00 Koncert med Fede Finn & Funny Boyz Trio
Lørdag:
Kl. 08:00-10:00 Morgenmad
Kl. 18:30 Velkomstdrink og 3-retters menu
Kl. 21:00 Koncert med Carøe & Guldholdet
Søndag:
Kl. 08:00-10:00 Morgenmad
Kl. 10:00 Check ud
Køb billet kun til koncert med Fede Finn & Funny Boyz Trio eller Carøe & Guldholdet.
Enkeltværelsestillæg kr. 645,-
Ved overnatning på Hotel Herning er der Shuttlebus til og fra koncerterne begge dage.
Om Kunstnerne
Efter mere end 60 års optræden, besluttede Fede Finn, at 2025 blev bandets sidste år på scenen. Men med fyldte koncerter og masser af glade mennesker overalt i landet ved Fede Finns Farvel Tour 2025, har bandet nu besluttet, at de fortsætter succesen endnu et par år. Fede Finn & Funny Boyz er kendetegnet ved at være et populært og godt orkester, der altid giver publikum en stor oplevelse. Når de går på scenen til næste år, sker det med et opdateret repertoire, nye flæskestegshabitter og scenedekorationer, der selvfølgelig matcher temaet. Det er dømt Fest, Farver og Flæskesteg med Fede Finn & Funny Boyz! Tidligere cirkusprinsesse i Cirkus Benneweis Judy Glosted synger, Torben Eilersen på keyboard og naturligvis Fede Finn selv – alias Lennart Johannsen på bas udgør sammen Fede Finn & Funny Boyz TRIO.
Michael Carøe & Guldholdet inviterer publikum med til en festlig og swingende aften fyldt med charme, humor og store musikalske øjeblikke. Sammen tager de publikum med gennem croonernes største klassikere, fortolkninger af Michaels egne yndlingssange og en stemningsfuld ønskekoncert, hvor publikum selv er med til at bestemme repertoiret. Når først Michael og Guldholdet giver den gas, er det ikke usædvanligt, at både dansegulv og feststemning for alvor tager fart. Michael Carøe er kendt som både sanger, entertainer og en af Danmarks store croonere, og sammen med sit erfarne backingband skaber han en koncertoplevelse fyldt med nærvær, spilleglæde og musikalitet. Publikum kan glæde sig til en interaktiv aften, hvor alt kan ske, og hvor velkendte sange, improvisation og stærke musikalske præstationer går hånd i hånd i et show, der emmer af swing, energi og underholdning.
