KANDIS og Festakademiet (19. – 21. mar. 2027)
Glæd dig til en weekend med musik, stemning og gode oplevelser
En weekend på Dolphin Hotel Herning samler det bedste af det hele – god mad, live musik og masser af stemning. Her er der tid til at slappe af, nyde hinandens selskab og lade musikken samle os. Fredag og lørdag byder på koncerter med KANDIS og Festakademiet – to aftener med velkendte hits, energi og den særlige Dolphin-stemning.
Early booking rabat på kr. 150,- gældende til og med 15. oktober.
Weekendprogram
Fredag:
Kl. 15:00 Check in
Kl. 15:00-16:30 Velkomst kaffe og kage
Kl. 19:00 Velkomstdrink og 3-retters menu
Kl. 21:00 Koncert med KANDIS
Lørdag:
Kl. 08:00-10:00 Morgenmad
Kl. 19:00 2-retters menu
Kl. 21:00 Koncert med Festakademiet
Søndag:
Kl. 08:00-10:00 Morgenmad
Kl. 10:00 Check ud
Køb billet kun til koncert med KANDIS eller Festakademiet.
Enkeltværelsestillæg kr. 645,-
Ved overnatning på Hotel Herning er der Shuttlebus til og fra koncerterne begge dage.
Om Kunstnerne
KANDIS er i den grad blevet en fast underholdnings institution og samtidig alle danskeres foretrukne orkester, når det gælder underholdning og koncertnavne ved store koncert events overalt i hele Danmark. 2027 bliver sæson nr. 38, hvor KANDIS tager rundt på en landsdækkende turné. KANDIS er fortsat det orkester herhjemme, som har modtaget allerflest hædersbevisninger for et kæmpestort pladesalg og CD salg, samt streaminger på de sociale medier. Det er gennem tiden blevet til 56 guld og platinplader – ligesom de har modtaget 9 music awards ved diverse shows, som det mest populære orkester herhjemme i forskellige pop og dansktop genrer. KANDIS filmen ”Kandis For Livet” har også åbnet mange døre indenfor kulturlivet. Dette har også affødt flere populære bogudgivelser – bl.a. ”Et lille Band Af Guld”.
Festakademiet er et hold af præsentable og professionelle musikere med den erfaring der skal til for at kunne sammensætte en perfekt musikalsk aften. Festakademiet er et rutineret orkester, der leverer energisk og underholdende musik fra de sidste fem årtier. Trioen er egnet til enhver lejlighed, fordi de er et velspillende, moderne og underholdende danseband med et kæmpe repertoire. Festakademiet har et alsidigt og opdateret repertoire, høstet direkte fra hitlisternes favoritter og kataloget med gyldne popklassikere.
